Charles Wells: "Manden, der brød banken i Monte Carlo

Charles De Ville Wells (1841 - 1922), også kendt som "Monte Carlo Wells", var en berygtet engelsk gambler og svindler. Hans gambling-eskapader er blevet udødeliggjort i sangen "The Man Who Broke the Bank at Monte Carlo", på grund af en række succesfulde spil i 1891, der fik ham til at "bryde banken" i Monte Carlo.

Før sine gamblingbedrifter var Wells ansat som ingeniør på skibsværfterne og i havnene i Marseille i 1860'erne. Han opfandt en anordning til at regulere hastigheden på skibspropeller og solgte patentet for 5.000 franc. Senere flyttede han til Paris og overtalte folk til at investere i en bedragerisk plan om at bygge en jernbane ved Berck-sur-Mer i Pas-de-Calais. Han forsvandt med sine kunders penge og blev dømt i sit fravær af en domstol i Paris. Derefter flyttede han til Storbritannien, hvor han fra 1885 og frem overtalte offentligheden til at investere i, hvad han hævdede var værdifulde opfindelser, han selv havde udtænkt. Selvom han lovede store fortjenester, er der ingen beviser for, at nogen af hans investorer nogensinde fik deres udlæg tilbage.

Wells' gambling begyndte, da han besøgte Monte Carlo Casino i 1891. Ved starten af hver dag blev hvert spillebord i kasinoet forsynet med en kontantreserve på 100.000 franc - kendt som "banken". Hvis en spiller vandt store beløb, og denne reserve ikke var tilstrækkelig til at betale gevinsten, blev spillet ved det pågældende bord suspenderet, mens der blev hentet ekstra midler fra kasinoets hvælvinger. Wells fik dette til at ske flere gange på grund af sine store gevinster, hvilket førte til, at han blev omtalt som "manden, der ødelagde banken". Wells hævdede at have brugt et "ufejlbarligt system", som han havde perfektioneret for at opnå disse gevinster. Hans fortid som svindler fik på den anden side mange iagttagere til at tro, at han på en eller anden måde havde fundet en måde at snyde kasinoet på. En anden mulighed er dog, at han var usædvanligt heldig ved netop disse besøg.

På trods af sine første gevinster vendte Wells tilbage til Monte Carlo i januar 1892, men tabte omkring 100.000 franc. Der findes ingen troværdige beviser for, at han nogensinde gentog sine tidligere gevinster, selvom han senere hævdede at have vundet yderligere 2.500 pund i august 1910.

Wells' liv tog en drejning i slutningen af 1892, da han blev arresteret og udleveret til Storbritannien for at blive anklaget i forbindelse med sin patentplan. Han blev stillet for retten i Old Bailey i marts 1893, fundet skyldig i 23 tilfælde af bedrageri og idømt otte års fængsel, som han afsonede i Portland Prison. Han blev løsladt efter seks år for god opførsel.

I 1910 oprettede han under dæknavnet "Lucien Rivier" en privat bank i Paris og lovede at betale renter på 365 % om året (1 % om dagen). Omkring 6.000 investorer indbetalte i alt 2 mio. franc (ca. 7 mio. pund i dag). Eksisterende kunder blev betalt ud af de nye investeringer, som "Rivier" modtog i stadigt stigende beløb. Denne ordning lignede den, som Charles Ponzi senere ville begå i USA, hvor han tilbød et afkast på 100% hver 90. dag.

Wells' liv var fyldt med intriger, bedrag og hasardspil med høje indsatser. Selvom han var kriminel og svindler, har hans bedrifter og mysteriet omkring hans "ufejlbarlige system" fascineret folk i over et århundrede.

Richard Marcus: 'Savannah'-strategien

Richard Marcus er en berømt professionel gambler og tidligere kasinofusker. Han er bedst kendt for sin geniale "Savannah"-strategi, et roulettesystem.

I dette system placerede Marcus en $5-chip oven på en $500-chip, et såkaldt "past posting"-træk, som betyder, at man laver en indsats efter det tidspunkt, hvor der ikke er flere indsatser. Nøglen til denne strategi var at få dealeren til at tro, at den øverste $5-chip var placeret der ved et uheld. Hvis indsatsen vandt, ville Marcus påpege, at dealeren havde begået en fejl, og at hans indsats skulle udbetales med det højere beløb. Hvis indsatsen blev tabt, fjernede han hurtigt den tabende indsats, før dealeren opdagede det og påpegede fejlen.

Denne strategi virkede, fordi dealerne, og selv overvågningspersonalet, ikke var i stand til at opdage chippen med den højere værdi under $5-chippen. Marcus vandt efter sigende millioner af dollars ved hjælp af denne strategi.

Det er dog værd at bemærke, at denne strategi er ulovlig. Richard Marcus selv har siden trukket sig tilbage fra snyderiet og skriver nu bøger og driver en blog om kasinosnyd. Hans historie er en påmindelse om, hvor langt nogle mennesker vil gå for at prøve at snyde systemet, og hvorfor casinoer skal være på vagt for at forhindre sådanne aktiviteter.

På grund af en fejl i værktøjet kunne jeg ikke give mere detaljeret information om Richard Marcus og hans Savannah-strategi. Hvis du vil vide mere om Richard Marcus, kan du læse hans bog "American Roulette: How I Turned the Odds Upside Down---My Wild Twenty-Five-Year Ride Ripping Off the World's Casinos" være en værdifuld ressource.

Francis Farrugia, Francesco Baioni og Frank Camilleri: "Top Hatting"-trioen

Francis Farrugia, Francesco Baioni og Frank Camilleri, samlet kendt som "Top Hatting Trio", var berømte for deres sofistikerede metode til at snyde på kasinoer, kendt som "Top Hatting". Metoden går ud på ulovligt at tilføje jetoner af høj værdi til et vindende væddemål, efter at resultatet er kendt.

Farrugia, en maltesisk statsborger, var hjernen bag gruppen og havde en karriere inden for kasinosnyd, der strakte sig over 20 år. Han var kendt for sin fingerfærdighed og sine hurtige hænder, som gjorde det muligt for ham at udføre top hatting-manøvren uden at blive opdaget af kasinopersonale eller overvågningssystemer.

Baioni og Camilleri, begge italienere, var hans primære medsammensvorne. Trioen arbejdede koordineret, hvor Baioni og Camilleri ofte skabte distraktioner, så Farrugia kunne udføre sit træk. De opererede i kasinoer over hele verden og var kendt for deres evne til at undgå at blive fanget i mange år.

Deres metode var ekstremt effektiv på grund af dens enkelhed og vanskeligheden ved at opdage den. Top hatting indebærer at tilføje jetoner til en vindende indsats, efter at resultatet er kendt, men før dealeren har udbetalt. For det utrænede øje kan det se ud, som om snyderen bare er ubeslutsom omkring sin indsats.

Men denne metode er ulovlig, og trioen blev til sidst fanget. De var som bekendt udelukket fra mange kasinoer, og i 2012 blev Farrugia idømt ni måneders fængsel i Storbritannien for sin andel i svindelnummeret.

Ritz-trioen

Ritz Trio var en gruppe gamblere, der vandt millioner på Ritz Casino i London i 2004. Trioen bestod af to serbiske mænd og en ungarsk kvinde. De udnyttede en lovlig metode, der kaldes "sector targeting", ved hjælp af en laserscanner til at forudsige det sandsynlige område, hvor kuglen ville lande i et roulette-spil.

De brugte en laserscanner skjult i en mobiltelefon, der var forbundet med en computer, til at måle kuglens hastighed, når den blev frigivet af croupieren. Dataene blev derefter analyseret for at bestemme det sandsynlige område på roulettehjulet, hvor kuglen ville lande. Trioen placerede derefter hurtigt deres væddemål på den sektor af hjulet. Ved hjælp af denne metode var de i stand til at vinde over 1,3 millioner pund i en række væddemål.

Da kasinoet opdagede de store gevinster, stoppede de spillet, og trioen blev arresteret. De blev dog senere løsladt, da den metode, de brugte, ikke blev betragtet som snyd i henhold til britisk lov. Sagen blev berømt, fordi den viste, at teknologi kan bruges i spil, og det fik kasinoer verden over til at revurdere deres sikkerhedsforanstaltninger.

Gonzalo Garcia-Pelayo

Gonzalo Garcia-Pelayo er en spansk pladeproducer og gambler, som blev berømt for sin succesfulde strategi i roulette. Hans strategi var baseret på princippet om "biased wheel" - troen på, at ikke alle roulettehjul er perfekte, og at nogle har en mekanisk ufuldkommenhed, der kan få nogle tal til at komme op mere end andre.

I begyndelsen af 1990'erne begyndte Garcia-Pelayo at studere roulette i dybden. Han brugte tusindvis af timer på at registrere resultaterne af individuelle spins på Casino de Madrid i Spanien. Derefter analyserede han disse data for at identificere eventuelle små skævheder i hjulet. Han opdagede, at et af hjulene udviste en klar bias, hvor nogle tal kom oftere end andre.

Garcia-Pelayo og hans familie begyndte derefter at satse på disse tal. Strategien viste sig at være en stor succes, og familien vandt efter sigende over en million euro på kort tid.

Casinoerne var ikke tilfredse med dette og forsøgte at sagsøge Garcia-Pelayo og hævdede, at han havde snydt. Men domstolene dømte til hans fordel og sagde, at "operationen var ren. Det eneste, han gjorde, var at udnytte en fejl i rouletten."

Gonzalo Garcia-Pelayos historie har været genstand for en dokumentarfilm og en spillefilm, og han betragtes som en legende blandt professionelle gamblere.

Svindler med franske cigaretpakker

Monique Laurent, ofte omtalt som "den franske cigaretpakkesvindler", er berømt i kasinokredse for sit udspekulerede svindelnummer ved roulettebordene.

Monique, hendes bror og hendes mand udtænkte en genial metode til at manipulere roulettehjul i slutningen af 1970'erne. Svindelnummeret involverede en radiomodtager, der var skjult i en pakke cigaretter, og en lille kugle med en radiosender. Senderen kunne styre hastigheden på den kugle, der blev brugt i roulettehjulet, og dermed mere præcist forudsige, hvor den ville lande.

Moniques bror var det tekniske geni bag anordningen. Han skabte en miniature radiosender, der kunne passe ind i en roulettekugle, og en modtager, der kunne passe ind i en cigaretpakke. Moniques rolle var at spille på kasinoerne og signalere til sin mand, hvornår han skulle trykke på knappen på cigaretpakken, hvilket ville få kuglen til at falde ned i en gruppe af seks mulige tal med en nøjagtighed på 90%.

Deres svindelnummer var en stor succes, og det lykkedes dem at vinde over 5 millioner franc (ca. 1 million dollars) i løbet af en uge. Men deres succes fangede casino-personalets opmærksomhed. Casinoerne bemærkede, at Monique så ud til at vinde, hver gang hun spillede, men ingen kunne forstå hvordan.

Til sidst blev svindelnummeret afsløret, da kasinoets sikkerhedsteam bemærkede, at manden opførte sig mistænkeligt. De fandt pakken med cigaretter sammen med modtageren og opdagede svindelnummeret. Monique og hendes team blev arresteret og efterfølgende udelukket fra kasinoer.